Sådan øges værdien af personlig branding

Sådan øger ledere og specialister
værdien med personlig branding

Resumé: Mange virksomheder overser, at de i medarbejdere på alle niveauer har ambassadører, der kan vise sig værdifulde i marketing, salg, rekruttering og samarbejder. Peter Horn & Co. lancerer med kommunikationsrådgiver Ann Sophie Friis ny workshop efter sommerferien, der fokuserer på karriere, personlig branding og format. ”Målet er, at medarbejdere fra ”gulv til top” finder nye karrieremål i virksomheden,” siger Peter Horn.

Publiceret 2. marts 2022 – Af EM – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg

Mange virksomheder overser en af deres vigtigste resurser i deres potentielle vækst: At aktivere medarbejdere på alle niveauer, der kan tilføre værdi i marketing, salg, rekruttering og samarbejder. Det er baggrunden for, at Peter Horn & Co. med kommunikationsrådgiver Ann Sophie Friis efter sommerferien introducerer en ny workshop med fokus på karriere, personlig branding og format.

Farvel til siloledelse: ”Målet er, at medarbejdere fra ”gulv til top” kan finde nye karrieremål indenfor virksomhedens rammer. I dag er mange låst af siloledelse, hvor mulighederne for at komme videre rent karrieremæssigt er små. Ved at åbne op og lade medarbejdere på alle niveauer prøve kræfter med nye positioner på kryds og tværs vil virksomheder, der gør netop det opleve, at der tilføres nye kræfter på alle vigtige områder,” siger Peter Horn.

Workshops fra Grønland til Australien: Han introducerede i starten af 00-erne personlig branding i Europa med bogen ”Personlig branding”, der siden er fulgt op af ”Brænd igennem”, ”Top of Mind” og den engelsksprogede ”Personal Branding” og har en lang årrække holdt konsultationer, forelæsninger, workshops og oplæg for virksomheder, organisationer og universiteter fra Grønland til Australien.

”Ved at bruge alle medarbejdernes netværk på kryds og tværs kan man komme ud over det fagafgrænsende. I dag har bestyrelsen sine opgaver og direktionen sine, og det forplanter sig videre i organisationen, der er opdelt i stabsfunktioner, salg og marketing, produktion, HR, finans og produktudvikling,” siger Peter Horn.

Professionel begejstring skal komme indefra. Her fra en stor detailkæde, er har samlet flere tusinde ansatte til synliggørelse af de fælles mål og status på resultater. (pressefoto).

Fælles branding giver gennemslagskraft: ”Ved at gå sammen og sikre, at alle uanset arbejdsområde går ind i den samlede branding, får virksomheden en langt større gennemslagskraft – både i sin specifikke branche og på markedet generelt. Det er ikke længere nok at påstå, at virksomheden er en god arbejdsplads. Den skal kunne bevise det gennemlevende og dynamiske eksempler. I en tid, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft medpotentiale er det derfor vigtigt, at virksomheden kan aktivere flest mulige ambassadører, så den fremstår overbevisende som brand.”

Om Peter Horn & Co.: Peter Horn & Co., der har speciale i management consulting og kommunikation, er resultatorienteret og har løst opgaver for bl.a. internationale organisationer, leisure, finans, miljø og teknologi, waste management, energi, detailhandel, jura, universiteter, medier og it. På Roskilde Universitet underviste Peter Horn i personlig branding på uddannelsen Master i Oplevelsesledelse, som han var med til at designe. Det kom der to bøger ud af, ”Oplevelsesledelse i praksis” og den engelsksprogede ”Experience Leadership In Practice”, der blev udgivet af universitetet – med uddannelsens professor, leder og advisory board som medforfattere. Han har i Danmark bl.a. holdt workshops for Dansk Journalistforbund, TV2 News, Huset Markedsføring, CBS, Aarhus BBS, Lederne, Magistrene, Finansforbundet og en lang række virksomheder.

Udbytte: På workshoppen i maj vil Peter Horn, Ann Sophie Friis og medunderviserne anvende konkrete cases for at give eksempler på, hvorledes forskellige virksomheder og organisationer har anvendt den fælles branding til at løfte image, kendskab og den samlede storytelling. Derefter bliver deltagerne ført igennem et hands-on forløb, hvor de designer deres egen plan for de videre aktiviteter. Få mere at vide: ph@peterhorn.dk eller +45 4046 7898.