Udvikling: Udkantsdanmark slår tilbage

Publiceret 17. december 2019

af Peter Horn 

RESUME – Nogle gange skal man se i en anden retning for at finde den rigtige løsning. Det var, hvad Susanne Kruse Sørensen gjorde, da hun i 2015 overtog posten som adm. direktør for udviklingsselskabet Vordingborg Erhverv A/S. Siden da har hun med politikere og erhvervsfolk stået i spidsen for en udvikling, dermed makroøkonomiske briller er et lille skridt. Men det har flyttet et helt område med over 45.000 indbyggere fra UdkantsDanmark til UdviklingsDanmark. ”Det illustreres bedst af DIs undersøgelse af 96 kommuners erhvervsklima, hvor Vordingborg Kommune på er rykket 25 pladser op fra 2014 til 2019. Det tjener til inspiration for de ”glemte pletter” på Danmarkskortet og  for de mange virksomheder, der ønsker ny dynamik og virkelyst,” siger Susanne Kruse Sørensen. Mere end 12 procent af befolkningen – svarende til over 700.000 indbyggere – bor i UdkantsDanmark.

Da Suanne Kruse Sørensen i januar 2015 tiltrådte som adm. direktør for udviklingsselskabet Vordingborg Erhverv A/S , fik hun brug for alt, hvad hun have lært, i meget forskellige lederstillinger i virksomheder som Shell, Whirlpool Europe, Københavns Lufthavne, Jysk,  Slagelse Kommune – og som selvstændig iværksætter. Det skadede heller ikke, at hun havde en MBA fra SDA Bocconi Business School og en cand. merc. Fra CBS. Siden er det sammen med politikere og erhvervsfolk lykkedes at skabe en organisation, der har stået sammen om  at skabe udvikling i et stykke UdkantsDanmark .

”Vi er rykket 25 pladser op på top 96 hitlisten over kommuner med bedst erhvervsklima. At det lykkedes kan tjene til inspiration for ”de glemte pletter” på Danmarkskortet.”

”Det er lykkedes os slå igen og skabe en positiv udvikling ved at optimere de muligheder, vi har. Det illustreres bedst af DIs årlige undersøgelse af 96 kommuners erhvervsklima , hvor Vordingborg Kommune på seks år er rykket 25 pladser op fra en plads som nr. 96 i 2014 til nr. 71 i 2019. Det tjener til inspiration for de ”glemte pletter” på Danmarkskortet og for de mange virksomheder, der ønsker ny dynamik og virkelyst. Det viser samtidig, at der sker noget når politikere og erhvervsliv får sat alle gode kræfter i spil og samtidig udnytter de fordele, en stærk infrastruktur giver en placering mellem metropolerne København, Hamborg og Berlin. Og samtidig får ”asfalt, skinner, skibe og fly” til at skabe det rigtige markedsunderlag – og en god tilgang af kvalificeret arbejdskraft,”siger Susanne Kruse Sørensen, der har opbygget en organisation på 10.

KORT OVER BL.A. UDKANTS- OG LANDKOMMUNER SAMT MELLEM- OG BYKOMMUNER  EFTER 2007.

Vordingborg Erhverv blev stiftet i 2014 og der har ikke kun været medvind. Men det har hjulpet, at Femern Bælt-forbindelsen (53 mia. DKK) er undervejs, at der med Kriegers Flak (3,5 mia. DKK) kommer en gigantisk havvindmøllepark, at Storstrømsbroen får en moderne afløser (4,2 mia. DKK), at der laves en ny jernbanestrækning mellem Ringsted og Rødby (10 mia. DKK), at der sker en udvidelse af og investeringer i Vordingborgs Vesthavn (500 mio. DKK)  og at frakørsel 41 fra E47 ligger tæt på det ny erhvervsområde Business Park Vordingborg. Et erhvervsområde, der i 1. kvartal 2020 tæller over 100 arbejdspladser.

”Vi har bygge-og anlægsprojekter til en værdi af mere end 70 mia. DKK indenfor geografisk rækkevidde. Det er der mange arbejdspladser i.”

VORDINGBOG ERHVERV ARGUMENTERER FOR, AT FLERE VIRKSOMHEDER FLYTTER TIL OMRÅDET: BÆREDYGTIGHED, STORE ANLÆGSPROJEKTER OG CENTRAL PLACERING.

”I tilgangen af virksomheder er der en del nye, der kan opnå vækst med de store byggeprojekter. Virkelysten har også fået tag i flere start-ups, der bidrager til den lokale selvforsyning af virksomheder. E-handelsvirksomheder vil bruge de hurtige forbindelser til markederne i syd og nord. For kommunen som helhed er der etableret 573 nye arbejdspladser i 1. halvår af 2019,” fortæller Sussanne Kruse Sørensen.

Investeringen kommer tilbage

Det har ikke været gratis at sætte de mange forskellige initiativer i system og sikre, at noget har været internationalt og EU-forbundet, så det er skaffet finansiering. En del handler om bæredygtighed og forsyning til fremtidens trafik, bl.a. med ladestationer og energi til køretøjer. Der er også etableret samarbejder om bæredygtig havnedrift, DUAL Ports, der er en del af EU’s ”The North Sea Region Programme”.

”Vi har et millionbudget. Det er her, at man skal regne på, om investeringen kan forrente sig. Kommunen har godt 46.000 indbyggere. Det tal vil falde med omkring 2.500 frem til 2032 – med mindre der skabes flere arbejdspladser med tilbehør. Endnu vigtigere er, at borgerne i kommunen tror på en fremtid i det lokale miljø. Derfor er der en betydelig signalværdi i, at politikere og erhvervsliv står sammen om den fortsatte udvikling,” siger Susanne Kruse Sørensen.

Øget internationalisering hjælper

”Vi har flyttet fokus fra den lokale til den globale landsby. Det er bl.a. sket ved deltagelse i Interreg North Sea Region Programme-projektet, Lean Landing og DUAL Ports. Det giver vores virksomheder adgang til et netværk af 25 forretningscentre og havne i seks lande, hvor man kan få forretnings-eller forskningspartnere. Det er gratis for virksomhederne, der således hjælpes til øget internationalisering. Pengene hentes i EU-projektet, der er finansieret med 13,5 mio. DKK. Fokus er små og mellemstore virksomheder,” konstaterer direktøren. Hun der mener, at hele området vil få fordel af den del af verdensmålene, der handler om bæredygtighed, fordi det har en central placering i forhold til havvindmølleparker, trafikal infrastruktur og dermed rationel produktion og import-eksport.

”Fokus er flyttet fra den lokale til den globale landsby. Derfor er vi med i et netværk af 25 forretningscentre og havne i seks lande.”

UdkantsDanmark omfatter 700.000 indbyggere

Antallet af indbyggere i UdkantsDanmark er 12,3 procent eller over 700.,000 indbyggere. En “udkantskommune” defineres ved, at den største by har mindre end 30.000 indbyggere og som ligger mere end 40 km fra nærmeste såkaldte “geografiske center (hvorved forstås byer med over 40.000 arbejdspladser, som har flere indpendlere end udpendlere – nemlig Hovedstadsregionen, Århus Kommune, Odense Kommune og Aalborg Kommune) og mere end 30 km fra det nærmeste geografiske center. De geografiske centre defineres som kommuner med mindst 10.000 arbejdspladser med flere indpendlere end udpendlere.

”Befolkningstallet i UdkantsDanmark falder – selv om befolkningstallet stiger med 300.000 over de næste 10 år.”

Selv om det samlede folketal i Danmark ventes at stige med 4,4 procent i løbet af de næste 10 år, er ikke alle kommuner, der kan regne med en stigning. Størst fald i tallet ventes for Læsø med 12 procent, Lolland med 10 procent og Bornholm med 9 procent færre indbyggere i 2025. Yderligere fem kommuner ventes at have 5 procent færre indbyggere i 2025.

Sådan har Norge løst sit ”udkantsproblem”

Der er over 1.800 kilometer fra Oslo i syd til Tromsø i nord. Norge burde derfor med sin geografiske profil ”have stor risiko for at have udkantsproblemer som dem, vi ser i Danmark, skriver DR Nyheder .

Sådan er det ikke. Tværtimod taler man ikke om ”UdkantsNorge” hos vores skandinaviske naboer.

”I Norge har man en decideret politik, der skal skabe balance mellem by og land. Det har det ligget lidt tungt med i Danmark, sagde Lise Lyck, der er ekstern lektor på CBS og KU, til P1 Morgen i 2015.

Hun udgav i 2014 bogen “Udkantsdanmark og sammenhængskraft i Danmark: En helhedsanalyse,” der undersøgte de danske problemer og så på, hvordan nabolande som Sverige, Tyskland, Storbritannien og Norge havde arbejdet med problemet.

”I Norge har man tidligt indset, at landet skal kunne fungere som en helhed. Og det gør man ikke ved at overføre penge fra by til land, men ved at søge for, at der skabes indkomst lokalt. Det er ikke nok, at man bare overfører penge, som vi f.eks. har gjort i mange år til Grønland,” sagde Lise Lyck.

Nordmændene har en plan for, hvordan man kan tjene penge lokalt og betragter omkostninger og indtægter i det store perspektiv.

”Man laver en cost-benefit analyse og finder ud af, at der ikke kun er fordele ved centralisering. Der er også mange ulemper som f.eks., at der kan stå tomme bygninger tilbage i landdistrikterne. Økonomisk kan det være en fantastisk god idé at satse på yderområderne,” fremhævede forskeren.

Den estimerede befolkningsudvikling i Norge viser fastholdelse eller udvikling i befolkningstallet i langt de fleste lokalsamfund ifølge Statistisk Sentralbyrå.

UdflytningsDanmark og udkantsmyten”

I 2015 foreslog forfatter Kaare Dybvad i sin bog “Udkantsmyten” , at at der skulle flere statslige arbejdspladser til provinsen – sådan som det eksempelvis er sket i Esbjerg, hvor Sikkerhedsstyrelsen blev flyttet til for år tilbage.

”Mange steder giver det mening at flytte statslige arbejdspladser fra de store byer i Danmark og ud i de mindre byer. I England har man for eksempel flyttet hver femte af statslige arbejdspladser, som lå i hovedstadsområdet, ud i provinsen. Det kunne man også gøre her i Danmark, for der er masse af dygtige medarbejdere, der kan udfylde disse funktioner,” sagde han til DR Nyheder.

Samme efterår tog den daværende Ven­streledede regering initiativ til at flytte ca. 3.900 statslige arbejdspladser , hvilket var den stør­ste samlede flytning af statslige arbejdspladser nogensinde i Danmark.

Denne regering fremførte i 2018: ”Godt to år senere går det hastigt fremad i takt med, at institutionerne kommer på plads i deres nye omgivelser. Over 2.500 statslige arbejdspladser er allerede flyttet ind i byer rundt om i Danmark, hvor dygtige medarbejdere løser opgaver til gavn for borgere og virksomhe­der. Resten er godt på vej.”

Hør hvad daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og innovationsministerv Sophie Løhde sagde: https://www.regeringen.dk/nyheder/live-foelg-pressemoede-om-etablering-af-arbejdspladser/

DAVÆRENDE INNOVATIONSMINISTER SOPHIE LØHDE OG STATSMINISTER LARS LØKKE RASMUSSEN STOD SAMMEN OM UDFLYTNINGEN AF DE STATSLIGE ARBEJDSPLADSER.

Da  Lars Løkke Rasmussen fremlagde anden runde udflytninger, offentliggjorde Finansministeriet en  “erfaringsopsamling” fra første udflytningsrunde.

Overordnet peger rapporten på, at institutionernes drift under flytningen påvirkes negativt, men at der efterfølgende sker en gradvis normalisering.

Erfaringerne:

  • Løsning af kerneopgaver

Gennemsnitligt angiver institutionerne, at produktivitet og kvalitet i løsningen af opgaver er på 2,62 på en skala fra 1-5. Trin 3 angiver uændret niveau ift. før flytning. Trin 1 angiver, at niveauet er væsentligt under og trin 5 væsentligt over. Af de 21 institutioner angiver 13 et fald i produktivitet og kvalitet. Fem angiver forbedring, mens tre angiver uændret.

  • Medarbejderfastholdelse

24 procent af de flyttede stillinger er besat af medarbejdere, der er flyttet med arbejdspladsen eller pendler. Institutionerne har samlet haft en stigning i kvartalsvise opsigelser på 32 procent i forhold til før flytningen.

  • Rekruttering

Institutionerne har oplevet en gennemsnitlig stigning i antallet af ansøgere pr. opslået stilling. Det dækker, at få institutioner har haft en stor stigning, mens flertallet har haft et fald. Hver tredje institution oplever problemer med at tiltrække kvalificerede medarbejdere. 15 institutioner angiver færre ansøgere per stilling end før flytningen blev udmeldt. Ni, at der har været flere.

  • Sygefravær

Sygefraværet er i gennemsnit steget med 14 procent: 20 institutioner har oplevet et stigende sygefravær, mens 19 har oplevet et faldende. Sygefraværet er højere under flytningen end efter endt flytning.

Illustrationer: Homey Media, KL, Vordingborg Erhverv, Danmarks Statistik, Regeringen.dk



Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*