Valget: Statsmand eller -dame søges
Resumé: Trods 14 forskellige muligheder blandt partiledere savner de danske vælgere en profil, der kan skære igennem provinspolitikken og sætte en ny og fast kurs for Danmark. De ledende politikere løber fra det ene til det andet i stedet for at sætte fokus på strategien og tænke konsekvens i stedet for levebrød. Måske er det på tide at erkende, at folketingsarbejde er som alt andet bestyrelsesarbejde – hvor man ikke kan tale sig fra eller til resultaterne.
Publiceret 17. oktober 2022. Kommentar af Peter Horn – Webredaktør: Team.
Folketingsvalget 1. november har 4,3 millioner tabere – de danske vælgere. Trods 14 forskellige muligheder blandt partilederne har ikke én eneste vist statsmands- eller statsdameformat. Det har således ikke været muligt at udpege i det mindste et par profiler, der har kunnet skære igennem provinspolitikken med udokumenterede løfter og beregninger, som stort set alle andre hverken kan gennemskue eller tilslutte sig.
Vi mangler en overordnet perspektivering
Oveni er der et mærkeligt sammenrend af løgne, fortielser, skandaler og katastrofestemning, der samlet giver næsten alle danske vælgere en enorm depression. Hvorfor er vi i grunden så bundet op på Ukraines skæbne? Hvorfor kunne hverken EU, USA, NATO eller andre med vægt have forudset Ruslands krigeriske forsøg på besættelse af et selvstændigt land? Hvorfor var energikrisen som følge af afhængigheden af russisk gas og olie ikke imødegået tidligere? Hvordan ser den danske husholdning ud efter corona-pandemien, minkskandalen, manglende finansiering af forsvaret, børne- og ældreforsorg og en enorm inflation?
Vi mangler den politiker, der klart og tydeligt kan trække linjerne op og gøre rede for, hvorledes samfundet og samfundsøkonomien bedst kan komme på fode igen. Det drejer sig om de næste seks måneder efter valget, et år og resten af valgperioden. Og så skal der holdes kæft og arbejdes.
Det kan fylde én med undren over alt det gode, de fleste af partilederne vil gøre – i fremtiden. Desværre uden at de hverken kan dokumentere tidligere tiders politiske bedrifter eller sandsynliggøre, hvad de kan gøre, hvis de nu skulle få mere magt, end de har agt. Så endnu engang: ”Dette valg er vigtigt!” – ”Ja, for dem, der bliver valgt!”
Folketinget skal fungere som en bestyrelse
Man må se i øjnene, at Folketinget er landets bestyrelse. De 179 medlemmer burde derfor have ét for øje, nemlig at sikre landets værdiskabelse brudt ned på de forskellige stakeholdere, der nu engang udgør ejerkredsen. Det burde en opmærksom statsministerkandidat have som mål. Og der burde nok skabes enighed om, at man ved at ændre adgangskapitalen i form af vælgertilslutning kunne gøre noget ved den farce det er, at der er hele 14 forskellige partier – fordi nogle politikere ikke kan overholde spillereglerne eller bliver fornærmede på hinanden med en logik, der overgår selv Holbergs ”Erasmus Montanus”.
Det er barnligt og uværdigt – og en fornærmelse mod de vælgere, som samme politikere hævder at repræsentere. Og som de så svigter ved løsgængeri, partiskifter eller det, der er værre. Det ender med, at vi har 179 ”enhver er sig selv nærmest-partier”. Små bagermestre (undskyld til bagerstanden), der udelukkende meler deres egen kage.
Vi savner et rotationsprincip
En ting kan Folketinget som sådan lære af Enhedslisten: At indføre et rotationsprincip, så ethvert medlem kun kan have folketingshvervet i maksimalt fem år. Man kan sagtens virke politisk uden at have sæde og indtjening i Folketinget og gøre en indsats dér. Det har aldrig været folkestyrets intention at Folketinget skulle bestå af lutter levebrødspolitikere. Visionen var engang, at det skulle være frie, danske borgere, der med deres erfaring fra erhverv og liv kunne bidrage til det fælles bedste. Sådsan er realiteterne: Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget – Danmarks Statistik (dst.dk)
En valgkamp i laser og pjalter
Den danske valgkamp har indtil nu været en ynk. Fuld af mentale laser og pjalter, iklædt løgne, fortielser og luftkasteller. Det bliver så ikke bedre af, at nogle af medierne for at opnå bedre klikrater fylder vælgerne, læserne, seerne eller lytterne med besynderlige personhistorier, absurde vinkler og manipulationer. Man skammer sig som medieperson over, at der bliver hældt så mange offentlige millioner ned i den kloak. Det er virkelig af værste skuffe at gengive f.eks. en statsministerdebat, som om det var en boksekamp. Hvem vinder på points? Kors i røven, hvor er det altså langt ude.
Derfor i al beskedenhed denne kontaktannonce på vegne af de danske vælgere: Statsmand eller -dame søges. Tiltrædelse snarest muligt og gerne lige efter 1. november 2022. Referencer ønskes! Ansøgning stiles til: www.ft.dk