Resumé: ”Juleaften er en travl aften for personale på hjerteafdelinger landet over. Alt for mange danskere dør, eller skal gennem operationer eller medicinering og genoptræning efter fortæring af julemad. Men over 80 procent af tilfældene kunne undgås med rettidig omhu,” skriver hjertelæge Christian Lange, www.Hjertelaege.dk , i kronik i Berlingske Tidende.
Publiceret 23. december 2022. Af Redaktionen. Web-redaktør: Team
»Jeg glæder mig i denne tid; nu falder blodpropperne ned, så ved jeg, julen kommer.«
Sådan er det nu ikke helt, hvis man er læge med speciale i hjerte-kar-sygdomme. Mine kolleger og jeg i det offentlige og på privatklinikkerne har langt mere arbejde, end vi kan overkomme.
Ventelisterne strækker sig i privatklinikkerne over minimum syv-otte uger og ofte længere. Derfor ser vi med en vis frygt frem til julen. Den er højtid for blodpropper. De topper juleaften klokken 22.00.
Da er juleanden og den gode rødvin konsumeret. Der har været kamp om mandlen i risengrøden. Dans om juletræet og spændingen, om man er blevet endnu et par strikkede sokker med et hæsligt mønster rigere. Så konfekt og måske en lille én til kaffen. Og så indfinder den sig. Blodproppen i hjernen eller hjertet. Man kan læse om det i nekrologerne nogle dage senere. Hvis man da ikke hører til de heldige, der overlever efter operationer eller medicinering.
Juleaften rammes 37 procent flere af et hjerteanfald end normalt, fremgår det af en stor svensk undersøgelse. Den er baseret på data fra det nationale svenske hjerteregister Swedeheart, der omfatter 283.014 hjerteanfald i perioden 1998-2013. Og som registrerer blodpropperne på dagsbasis.
Julen er også den periode på året, hvor der sker flest hjerteanfald. På en almindelig dag omkring jul registrerede forskerne i gennemsnit 50,3 hjerteanfald. Tallet steg til 69,1 juleaften. Den samlede risiko for jul og nytår er 15 procent højere end en almindelig decemberdag.
Nytårskure nytter ikke en disse
Mange, der så overlever julen, tager fat på kure med nytårsforsætterne i det nye år. Nu skal de holde »hvid januar« med vand og faste og motion. I februar er langt de fleste tilbage i det tidligere livsmønster. Og for at være ærlig: Det nytter ikke en disse.
For det første opbygges forsnævringerne i hjertets blodårer over mange år. Kolesterol aflejres og snævrer til år for år, hvis man ikke er meget opmærksom på sin kost-, drikke- og -motionsadfærd.
Ifølge blandt andet amerikanske undersøgelser begynder tilsnævringerne allerede hos børn og unge med usunde levevaner. Der kan gå op mod 40 år, før det viser sig som en blodprop. Der findes ingen mirakelkur, der kan helbrede eller pludseligt forebygge. Der skal en lang, vedvarende indsats til.
Det rejser naturligt spørgsmålet, om vi rent politisk ikke skal prioritere om i denne del af sundhedssektoren, så vi kan gøre en større indsats på det forebyggende og tilsvarende spare milliarder af kroner på operationer og behandling, når først skaden er sket. Der udføres årligt godt op mod 10.000 ballonudvidende kranpulsåre-operationer og godt 1.300 bypassoperationer, hvor man ved at indsætte en donorblodåre fra ben eller brystben laver en »genvej« for blodpassagen til hjertet. Hver bypassoperation koster i gennemsnit 100.000 kroner, så det er et pænt milliardbeløb, der årligt bruges til dette formål.
(…) Antallet af danskere, der får hjertemedicin, er steget med 38 procent fra 2004 til 2018. Medicinomkostningerne for hjerte-kar-sygdom var 1,81 milliarder kroner i 2017. Og de samlede omkostninger ved sygehusindlæggelser for alle hjerte-kar-sygdomme var næsten 5,3 milliarder kroner i 2017.
Ikke politikernes julebryg
En bedre løsning vil være at gøre en større indsats med det forebyggende.
Som leder af en privatklinik har jeg mulighed for at sammenligne den forebyggende behandling med den akutte – og der er ingen tvivl om, at den forebyggende giver langt større livskvalitet for den enkelte i et længere forløb – og giver samfundet betydelige besparelser på operationer, behandlinger og indlæggelse. Samt muligheden af at have flere gode skatteydere, der kan bidrage til samfundet i flere år. Hvert år koster åreforsnævring i hjertet 1,87 milliarder kroner på grund af tabt produktion, altså fravær fra arbejdsmarkedet. (…)
Vi kan ikke redde menneskeheden med forebyggende behandlinger. Men det skønnes, at over 80 procent af de nuværende hjertepatienter kan undgå denne skæbne, hvis der sættes ind i tide. Selvom den forebyggende indsats for de fleste vil strække sig over mange år, er det en lille pris at betale ved at leve sundere og opnå større velbefindende ved at holde sig i form. (…)
De praktiserende læger gør i reglen en stor indsats for at opmuntre de af deres patienter, der er i risikogruppen: »Hold op med at ryge, drik og spis mindre og dyrk mere motion«. De færreste følger de gode råd. Måske fordi der ikke er nogen opfølgende behandling.
Nye ønsker til julemanden
Når vi blandt andet på min klinik foretager forebyggende behandling, tjener det i reglen et formål. Der er oftest et krav fra virksomheden, at en erhvervsleder skal gennemgå et årligt sundhedstjek, så virksomheden har sikret sig en vis ledelsesmæssig kontinuitet.
Noget nyt, som jeg endnu kun har hørt om fra udlandet, er at fornuftige kvinder forud for et ægteskab ønsker, at deres tilkomne mand bliver tjekket. De vil gerne have, at han holder livet ud. Men det er nok et ønske, som julemanden hellere må tage sig af. Hvis han da overlever – efter kl. 22.00 juleaften.
Læs hele kronikken i Berlingske (kræver abonnement):
Overlæge: Julen er højtid for blodpropper. De topper juleaften klokken 22.00 (berlingske.dk)
Mere om Christian Lange og forebyggende undersøgelser – www.hjertelaege.dk
TV-program om blodpropper: https://www.youtube.com/watch?v=uyJ-M3ueOm4