Resumé: Kvinder og mænd fra dansk erhvervsliv vejer mindre end udenlandske bestyrelseskandidater på grund af manglende international erfaring. Opgørelse i Finans.dk viser, at Jagten på globale kompetencer og flere kvinder har i løbet af de seneste 10 år sendt andelen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer i virksomhederne i C25-indekset op fra 31% til 50%. Fortsat for få danske kvinder med relevant erfaring, fremgår det af undersøgelse.
Publiceret 29. marts 2021 – Redigeret af Peter Horn – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg
Det er uden tvivl godt for de danske C25 selskaber. Og mindre godt for danske erhvervslederes fremadrettede bestyrelseskarrierer: Dygtige udenlandske bestyrelseskandidater – både kvinder og mænd – har indenfor de sidste 10 år øget deres tilstedeværelse i C25-selskaberns bestyrelser fra 31% til 50%. Ifølge en opgørelse på bl.a. baggrund af selskabernes indkaldelser til generalforsamling, som Sille Wulff Mortensen og Camilla Bergsagel Nielsen har lavet for Finans.dk, er der nu 83 udenlandske ud af 166 generalforsamlingsvalgte medlemmer i de 24 største, børsnoterede selskaber.
Årsagen til den større repræsentation kædes sammen med den øgede professionalisering i C25-selskaberne, hvorefter specifikke kompetencer vægtes højere end tidligere tiders netværk og ”old boys’ network”. I bestyrelser i små og mindre selskaber er det fortsat netværk, der er den primære faktor ved rekruttering. Men denne påholdenhed og anvendelse af skyklapper ved rekruttering kan meget vel give sig udtryk i mindre konkurrencedygtige bestyrelser og dermed ofte også virksomheder, om end mange af de familie- eller iværksætterejede virksomheder fortsat primært præsterer over driften fremfor bestyrelsens strategiske arbejde.
Finans.dk noterer: ”Samtidig kommer medlemmerne ikke længere kun fra vores nabolande, herunder Sverige, men også fra andre dele af verden. Udviklingen er blandt andet drevet af øget globalisering, påpeger flere toneangivende bestyrelsesformænd, investorer og headhuntere.”
Lundbeck viser vejen
”C25-selskaberne er blevet større, og dermed bliver de også udsat for større konkurrence, og så gør man, hvad man kan, for at øge kompetencerne i selskabet og i ledelsen,” siger Lars Rasmussen, formand for Lundbeck, hvor fem ud af syv bestyrelsesmedlemmer er fra andre lande.
På dette års generalforsamling valgte aktionærerne amerikanske Santiago Arroyo og tyske Dorothea Wenzel, ”som begge ifølge Lars Rasmussen tilfører vigtig specialviden”.
”Internationaliseringen af bestyrelserne er også drevet frem af, at selskaberne har større fokus på at få flere kvinder ind i bestyrelserne, fortæller flere headhuntere. Og det har øjensynligt hjulpet på kønsdiversiteten. Siden 2010 er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i C25-selskaberne således også steget betragteligt fra 9% til 34%,” skriver Finans.dk.
Det største problem for de internationale headhuntere er, at de sjældent kan tilbyde kandidater til C25-bestyrelserne honorarer på samme niveau, som det kendes fra det internationale bestyrelsesmarked. Ofte er de danske bestyrelseshonorarer på under halvdelen – og nogle gange under en tredjedel af, hvad tilsvarende poster i store udenlandske selskaber indbringer.
Danmark fører i Norden på ”udenlandske pas”
Opgørelser fra Spencer Stuart viser, at Danmark skiller sig ud i forhold til de nordiske nabolande da hele 70% af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Danmark ”har udenlandsk pas”, mens tallet for hele Norden er 43%.
”I en global talentpulje kan man naturligvis sigte skarpere efter at få både diversitet og match til et specifikt behov,« siger Mette Aagaard, partner i og leder af Spencer Stuarts kontor i København.
I sin 2019 Nordic Spencer Stuart Board Index, der dækker følgende kilder: OMX Copenhagen (25 selskaber), OMX Helsinki (25 selskaber), OBX (25 selskaber), and OMX Stockholm (25 selskaber), er nøgleresultaterne:
- Andelen af kvinder blandt de nye bestyrelsesmedlemmer I Noden er steget til 44% mod 35% året før. I Danmark var 48,3% af de nye bestyrelsesmedlemmer kvinder.
- Kvinder har 21.6% af pladserne i executive committees, selv om der er markante afvigelser I regionerne– 25% i Norge mod 13% i Danmark.
- Udenlandske bestyrelsesmedlemmer udgør nu 44% af alle nye I de ledende nordiske selskaber, en øgning fra 36% året før. Danmark har de mest internationale bestyrelser med 41.8% ikke-danske.
- Kun 18% af de nordiske selskaber benytter eksternt faciliterede bestyrelsesvurderinger.
- Den gennemsnitlige honorering af bestyrelsesledere i Norden var €162,369, et 3.5%s fald i forhold til året før.
Det er i sidste ende selskabernes ejere, der bestemmer bestyrelsernes sammensætning, herunder også de kompetencer, de ønsker at fremme. Selv om det er blevet mere almindeligt at inddrage kvindelige ledere i søgningen, vælges stort set alle kvinder på deres kompetence og intet andet. Der er for mange penge på spil til, at virksomhederne i dag vil risikere at vælge på baggrund af ”old boys’ network” eller at det ”ser pænt ud med en kvinde i bestyrelsen”.
Danske kvindelige lederes problem i at komme i de mere eftertragtede virksomheders bestyrelser er ofte, at der er for få med rette kvalifikationer. Headhunter Tau Steffensen har opgjort antallet i Danmark til under 3.000, mens der er op mod 50 gange flere danske mænd på samme niveau. Det indikerer klart, der er fortsat er betydelige problemer med antallet af kvinder i pipeline til ledelsesposter, der giver adgang til de tungere bestyrelsesposter.
Læs mere:
Finans.dk: Udlændinge strømmer ind i toppen af den danske børselite (finans.dk)
Spencer Stuart: nordicbi_2019_web.pdf (spencerstuart.com)
Søg medlemskab i KIB – Kvinder I Bestyrelser – og øg dine muligheder for at kommelængere i karrieren med nyt udviklingsprogram – www.kvinderibestyrelser.dk