Jens W. Willumsen Jury Chair of the Year

Resumé: Jens Wittrup Willumsen har med en baggrund i bl.a. ledelsen i SAS i dag et professionelt liv som bestyrelsesaktiv og investor. Bestyrelsesledererfaringen spænder fra Air Greenland, Visit Denmark og børsnoterede SKAKO til tech virksomheder som Momondo og Copenhagen Optimization. Sidstnævnte er eksempler på selskaber Jens også har investeret i. Han er aktiv indenfor for Cross-Fit, som jæger – og Ridder af Dannebrog. Motivering for valg til juryen for Chair of the Year – Årets Bestyrelsesleder 2023 er hans evne til at se og udvikle potentiale.  

Publiceret 16. december 2022. Af Peter Horn. Web-redaktør: Team

Jens Wittrup Willumsen understreger, at ”ikke to virksomheder er ens, når det drejer sig om bestyrelsesarbejde. Opgaverne kan derfor være meget forskellige i deres udgangspunkt, selv om det naturligvis handler om værdiskabelse. Nogle gange kører det relativt gnidningsfrit, til andre tider skal der gøres en indsats for at afstikke en ny kurs”.

Det er bestyrelseslederens opgave at sikre de nødvendige kompetencer i bestyrelser og facilitere hele strategiprocessen.”

”Bestyrelsens opgave er at skabe forudsætninger for, og orkestrere strategiarbejdet. Det sker ved at bruge møderne til at opdatere sig på udviklingen og om nødvendigt vælge mellem de store afgørelser, som en ny strategi ofte vil indebære. Her er det bestyrelseslederens opgave at sikre de nødvendige kompetencer i bestyrelser og sikre kvalitet i hele strategiprocessen.”

”Når det gælder emner som også geopolitik, klima og markedstrends skal bestyrelsen så absolut have engagement og sikre en dialog, selvom om man langtfra kender alle svarene, mellem bestyrelse og ledelse. Man skal rundt om alle emner og balancere i det mulige og det sandsynlige. I situationer som med f.eks. covid og krigen i Ukraine må man søge alle typer af kilder for at kunne estimere konsekvenserne – og hvad der sker bagefter. Scenarierne er nødvendige.”

”Jeg går ind for diversitet i bestyrelserne, i den bredeste betydning. Det handler ikke kun om køn, men bl.a. også om alder og baggrund.”

”Jeg går ind for en diversitet i bestyrelserne, ikke kun på køn med også i andre dimensioner som aldersspredning, nationalitet og kultur. Det skal sikre, at der er de nødvendige kompetencer i et fornuftigt forhold. Nogle gange lader det sig rent faktisk gøre.”

”Som bestyrelsesleder er det fuldtidsarbejde at holde sig skarp og sikre indsigt ved at følge driften og tage de nødvendige uddannelser.”

Jens Wittrup Willumsen mener at det er ”fuldtidsarbejde at holde sig skarp og at det kan være en fordel for en virksomhed at knytte en topleder tættere til sig i bestyrelsessammenhænge, når virksomheden er nødt til forandringer. Det er bl.a. i disse situationer, at man ser personer i driftsledelse skifte og bidrage til at sætte strategien i bestyrelsen. Ikke mindst som bestyrelsesleder er det fuldtidsarbejde at holde sig skarp og sikre indsigt ved at følge driften og tage de nødvendige uddannelser”

”Mange starter bestyrelseskarrieren fra en 100 procents toppost i driftsledelse. På et tidspunkt kan det komme på tale at træffe et valg, hvis der byder sig flere bestyrelsesposter til. Jeg tror, at man ikke vil se en del som skifter frem og tilbage mellem fuldtids bestyrelsesarbejde og C-level job.”

”Honoreringen for bestyrelsesarbejde er generelt nok lav i forhold til udlandet. Igen kan det være meget forskelligt. Nogle af de større danske virksomheder er ganske godt med.”

”Der er mange kandidater derude, men ambitionerne er ofte større end forudsætningerne. De fleste bestyrelsesposter besættes fortsat gennem netværk – det siger noget om tillid.”

Jens Wittrup Willumsen mener, at der er ”mange kandidater derude, men ambitionerne er ofte større end forudsætningerne. De fleste poster besættes fortsat gennem netværk – det siger også noget om, at der skal opbygges tillid om kompetencerne. Desuden er headhunterne nu mere med i nogle af processerne – og man kan ikke udelukke, at visse poster også er egnede til at opslå.”

”Bestyrelsesuddannelser kan være gode, hvis man skal have de elementære kundskaber og spilleregler på plads. Herudover spiller erfaring i drift på strategisk ledelsesniveau en betydelig rolle. Det er jo svært at sikre værdierne, hvis man ikke ved, hvordan de skal skabes.”

Den vigtigste opgave i juryen Chair of the Year – Årets Bestyrelsesleder er ifølge Jens Wittrup Willumsen, at ”vi finder kandidater, hvor personen som bestyrelsesleder har præget resultaterne positivt – både ved at angive retning og ved at få bestyrelsen til at arbejde sammen med ledelsen som en helhed. Vinderne skabes af modvind og evnen til at agere i et omskifteligt marked”.

Læs flere interviews med juryen:

Vagn Sørensen Jury Chair of the Year (executivemagazine.dk)
Nyhed,Merete Eldrup,Jury, Chair (executivemagazine.dk)
www.styreinfo.no