KIB eller kaos: Jobopslag eller kvoter

Annette Piilgaard, bestyrelsesformand, og Peter Horn, direktør, Kvinder I Bestyrelser (KIB) (foto: KIB)

Resumé: Kvinder I Bestyrelser (KIB) støtter Folketingets partier og regeringen i ønsket om reel lovgivning, så begge køn sikres lige muligheder for at søge ledelses- og bestyrelsesposter. Ejerne skal fortsat vælge. Det skriver KIBs bestyrelsesformand Annette Piilgaard og stifter Peter Horn i kommentar i erhvervsmediet Finans.dk.

Publiceret 9. maj 2021 -Af EM – Webredaktør: Lucas Kanno Kastberg

I 1935 vandt socialdemokraten Thorvald Stauning en overbevisende valgsejr med 46 procent af stemmerne. Det skete under sloganet ”Stauning eller Kaos”. Valget blev udskrevet en måned før ventet, Venstre var i opløsning, og De Konservative fik ikke de forventede stemmer.Der kan måske drages en parallel til vore dage.

Det er ikke vores ærinde i Kvinder I Bestyrelser (KIB). Vi vil i stedet sikre, at Danmark og dansk erhvervsliv kommer styrket ud af corona-pandemien ved at give os alle lige mulighed for at gøre karriere i ledelse og bestyrelser. Staunings slogan har aktualitet, fordi regeringen skal sige, hvad den vil gøre for at sikre ligestilling af kvinder i offentlige og private ledelser og bestyrelser.

KIB stod sammen med flere partier bag spørgsmålet, der blev vedtaget som beslutningsforslag i Folketinget 23. marts. Forespørger var Sikandar Siddique (UFG) bakket op af Birgitte Vind (S), Astrid Carøe (SF), Samira Nawa (RV) og Pernille Skipper (EL):

»Folketinget anerkender, at alle uanset køn skal have lige muligheder i både offentlige og private ledelser og bestyrelser og dermed adgang til de fora, hvor beslutninger om samfundet træffes. Folketinget konstaterer, at de nuværende regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesorganer ikke har haft den ønskede virkning,« lød det blandt andet.

Forespørgeren noterede sig på Folketingets vegne, at regeringen ønsker at iværksætte nye initiativer for at understøtte en bedre repræsentation, og at regeringen derfor vil indkalde Folketingets partier til en drøftelse med henblik på at fremsætte lovforslag senest i samlingen 2021-22. Endvidere blev der rejst ønske om, at regeringen i den kommende folketingssamling tager initiativ til, at partierne drøfter det kønsopdelte arbejdsmarked, herunder ligeløn og en bedre fordeling af forældreorloven, med henblik på at finde løsninger, der bringer os tættere på et samfund med ligestilling og ligeværd.

Flertal for ”at gøre noget”

Før det havde KIB med konferencen ”Alle vinder” skabt baggrund for forespørgslen og beslutningsforslaget. Ligestillings- og erhvervsordførere fra de fleste partier blev interviewet om KIB’s ide om opslag af ledelses- og bestyrelsesposter. Der var ikke flertal blandt ordførerne for kvoter som i Norge og Island.

Denne løsning ville ikke være bedst ud fra ønsket om lige adgang til at søge ledelses- og bestyrelsesposterne og lade virksomhedernes ejere vælge. Der var flertal for opslag af alle poster ved afstemningen i Folketinget med stemmerne 54 for og 40 imod beslutningsforslaget.

Når KIB argumenterer for opslag af ledelses- og bestyrelsesposter – gerne hos Erhvervsstyrelsen, der har it-platformen med lovpligtig registrering af alle direktioner og bestyrelser – vil det ikke give mere administration. Det vil sikre, at virksomhederne bliver præcise i ønsker og krav til kandidaternes kvalifikationer. Opslagene vil få flere kvinder og mænd til at søge og sikre flere kompetente kandidater.

Norge blev støvsuget for ledere til bestyrelserne

I Norge omfatter kvoteloven børsnoterede selskaber med ”minimum 40 procent af hvert køn”. Problemet er, at de norske selskabers direktioner er ”støvsuget” for kvinder til bestyrelserne, så de børsnoterede selskaber opfylder loven. Dermed er der et tomrum i pipelinen af kandidater til øvrige selskaber. De kvindelige ledere erstattes derfor ofte af mandlige.

Under forespørgselsdebatten i Folketinget sagde Sikandar Siddeque, at kvinders erfaringsopbygning i dag matcher mændenes, og at de alligevel ofte holdes uden for ledelses- og bestyrelsesposter på grund af ubevidste bias og fordomme om, at de hverken kan eller vil. Ministeren for ligestilling, Peter Hummelgaard (S), sagde, at ”derfor skal der heller ikke være tvivl om, at det er regeringens ambition at understøtte, at vi får flere kvindelige topledere i både danske erhvervsliv og i staten. Vi vil skabe reelle fremskridt på området”.

Ifølge ministeren viser en evaluering fra 2017 af de nuværende regler om måltal og politikker for kønsbalancen i private og statslige bestyrelser desværre, at den årlige vækst i andelen af kvinder i private bestyrelser ikke oversteg 1,1 pct. Ministeren lovede derfor at igangsætte en række initiativer, der skal understøtte og fremme kvindelige topledere, både i dansk erhvervsliv og i staten.

Samme signal lød fra erhvervsminister Simon Kollerup under debatten: ”Vi i regeringen er optaget af, hvordan vi kan udarbejde nogle tiltag, som kan være med til at understøtte erhvervslivet i at få en større andel af kvinder i de øverste ledelsesorganer i både dansk erhvervsliv og også på det statslige område.”

Ender det så med Staunings skæg eller kaos? Måltal og politikker er valgt fra, kvoter er der ikke flertal for – og selv hos Venstre og De Konservative er der en nikken til opslag af alle ledelses- og bestyrelsesposter. Så jo, man har lov til at håbe og til at præge den fortsatte debat. Så må vi se, om politikerne vil gå ind for den åbenhed og fornyelse, der kan ligge i det fremsatte forslag.

Læs mere: www.kvinderibestyrelser.dk