MANAGEMENT

Vagn Ove Sørensen var prismodtager i 2018 for sin bestyrelsesledelse i FL Smidth & Co.

Resumé: Gunnar Eckbo fra Styreinformasjon AS, som lancerede prisen Chair of the Year – kendt som Årets Bestyrelsesformand – i alle nordiske lande, introducerer ved næste uddeling rigtige cases om geopolitik, klima og forretningstrends – som et mødested for personlige relationer mellem jury, vindere, partnere og deltagere. Prisen ændrer navn til Årets Bestyrelsesleder, fremgår det af pressemeddelelse. Mød også juryen med en række kendte navne. 

 Opdateret 13. januar 2023. Af redaktionen. Webredaktør: Team

Den norske direktør og bestyrelsesanalytiker Gunnar Eckbo fra Styreinformasjon AS er ifølge en pressemeddelelse klar til at revitalisere prisen Chair of the Year – der ændrer navn fra Årets Bestyrelsesformand til Årets Bestyrelsesleder – i Danmark efter to års pause, foranlediget af corona pandemien.

Han siger, at prisen vil blive uddelt ved en event i 2023 med et helt nyt koncept, der indbefatter “de nationale, regionale og globale strategiske perspektiver I en omskiftelig verden” og ”implementeringen af FNs 17 bæredygtige udviklingsmål (SDGs)”.   

“Dette er aldrig gjort før og vil gøre prisen til den mest indflydelsesrige, når der drejer sig om at inspirere de bedste af de bedste. Prisen blev indstiftet i Norge år 2000 og lanceret i Danmark i 2006. Siden er den uddelt til 14 prismodtagere, hvoraf de sidste tre har været Nina Smith for Forenet Kredit, Thomas Thune Andersen for Ørsted og Vagn Ove Sørensen for FL Smidth & Co. Nu er tiden kommet til at ændre eventen og gøre den fremtidsrettet. Derfor har vi også ændret prisens navn, så den retter sig mod hverv frem for køn. Før blev prisen uddelt med forskellige forelæsninger, primært eksempler på veludført bestyrelsesarbejde. Det er nu opdateret til workshops om geopolitik, klima og forretningstrends, baseret på eksempler fra virkeligheden,” siger Gunnar Eckbo, som lancerede prisen i alle nordiske lande i 2008.  

Skal inspirere hele bestyrelsesuniverset i Danmark
“Juryen har hidtil valgt de nominerede ud fra 14 forskellige kriterier, bl.a. minimum to år som bestyrelsesleder, overskud, finansiel robusthed og et stærkt brand for virksomhed og bestyrelsesleder. Kriterierne indbefatter også etik og et stærkt og relevant bestyrelsesteam. Dokumentation for prisen sker bl.a. ved hjælp af årsrapporter, en brandundersøgelse og et spørgeskema til alle bestyrelsesmedlemmer. Med disse aktiviteter ønsker vi at inspirere hele bestyrelsesuniverset i Danmark og at skabe et større potentiale for denne vigtige opgave i politik, erhvervsliv, forskning på business schools og universiteter,” siger Gunnar Eckbo. 

14 fremtrædende prismodtagere
I Danmark er prisen indtil nu uddelt til 14 fremtrædende bestyrelsesledere, der ud over de nævnte bl.a. også tæller Bert Nordberg for Vestas Wind Systems og Søren Bjerre Nielsen for VKR Holding. Første prisvinder var Mads Øvlisen for LEGO. 

Prisen Chair of the Year har skabt et særligt bestyrelsesmiljø, der har samlet i hundredvis af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsespotentiale gennem årene. Det har skabt stærke netværk for deltagere, partnere, vindere og jurymedlemmer.  

Mød juryen
Prisen Chair of The Year – Årets Bestyrelsesleder har udpeget juryen til sin 15. prisuddeling. Juryen er sammensat, så den repræsenterer forskellige kvalifikationer, brancher og diversitet.

Juryen omfatter Merete Eldrup, bestyrelsesleder for bl.a. Nykredit og tdl. adm. direktør for TV2 Danmark, Lotte G. Lundberg, bestyrelsesperson i bl.a. Monjasa, direktør for Den Danske Maritime Fond og tdl. topleder hos A.P. Møller-Mærsk, Malou Aamund, bestyrelsesleder for Thinkproject GmbH og bestyrelsesperson i bl.a. Kirkbi og DSV, Vagn Ove Sørensen, bestyrelsesleder for bl.a. Air Canada og Scandlines og Jens Wittrup Willumsen, tdl. bestyrelsesleder for Air Greenland, Momondo og i dag for bl.a. SKAKO og Copenhagen Optimization. Samt Gunnar Eckbo, bestyrelsesanalytiker og direktør i Styreinformasjon AS, der har stiftet prisen i de nordiske lande.

Den gyldne sarkofag af Marian Heyerdahl
Selve prisen er en vandrepokal, der målet 140 cm og skabt af den internationalt kendte norske kunstner Marian Heyerdahl. Det er en gylden sarkofag, der symboliserer evigt liv for virksomheden og med en mosaik som et æg, der skal understrege betydningen af at skabe nye ideer. Efter et år giver prisvinderen sarkofagen videre til næste års vinder.  

Læs mere: www.styreinfo.no