
Resumé: Det skal være slut med at aldersdiskriminere i jobansøgninger ved at arbejdsgivere spørger til ansøgeres alder. Ifølge undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager sker det for hver femte.
Publiceret 12. september 2021 – Af EM – Weberedaktør: Lucas Kanno Kastberg
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) vil ifølge TV2 forbyde arbejdsgivere at spørge om alder i jobansøgninger. Han henviser bl.a. til en undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager, hvorefter hver femte ud af 1.000 adspurgte virksomheder sorterer ansøgere fra alene på grund af deres alder. Ifølge undersøgelsen er det seniorerne, der fravælges.

Peter Hummelgaard (foto: Steen Brogaard) – og fra Ballisager-undersøgelse om seniorer.
”Mange indsender jobansøgninger gennem en formular på en hjemmeside, hvor man bliver bedt om at skrive sin alder. Det vil vi så sige til virksomhederne, at vi ikke synes, man skal bede om i fremtiden,” siger Peter Hummelgaard til TV 2.
Hummelgaard har modtaget ”rigtig mange” henvendelser fra borgere, der er stødt på problemet. Derfor har han allerede medtaget emnet i de igangværende trepartsforhandlinger mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og regering.
”Vi står i en situation, hvor der bliver råbt og skreget efter arbejdskraft, og så kan vi se, at der bliver sorteret seniorer fra, når der bliver søgt job. Alle skal have en fair chance for at blive vurderet på deres kvalifikationer,” siger Peter Hummelgaard.
Antallet af ledige stillinger er i øjeblikket det højeste i årevis. Ifølge Danmarks Statistik var der ved udgangen af juni 53.500 stillinger, det højeste niveau i de 11 år, statistikken har eksisteret.
I henhold til nyere tal fra Jobindex var der ved udgangen af august 31.700 jobannoncer. Det højeste siden 2008.
—
Se tv-klip fra TV2:
Minister vil gøre det ulovligt at spørge til alder ved jobansøgning – TV 2
Ballisager: Seniorer på arbejdsmarkedet:
E-bog-Seniorer-paa-arbejdsmarkedet.pdf (ballisager.com)
LÆS OGSŨFRA ARKIVET:

RESUMÉ – Kvindelige ledere over 50 år betragtes ofte ikke just som “det grå guld”. Grunden kan blandt andet være, at de ikke sikrer sig i tide og har næste position klar i forhold til mændenes massive karrierebyggeri, siger Peter Horn og Gitte Maya Elsing. De fortæller om den britiske bevægelse #CreativeComeback, der sigter imod reklamebranchen og som skal få kvinder til at genoptage karrieren. KIB overvejer et særligt program for kvinder, der vil tilbage i ledelse eller bestyrelser efter en pause, som kan skyldes graviditet, fyring, ulykke eller andre private årsager. Det skal ikke længere være tilladt at give disse kvinder en ”sidste-udløbsdato”.
Hvorfor har kvindelige ledere en tidligere sidste udløbsdato end mænd? (executivemagazine.dk)