Ny bog afdækker magten i danske virksomheder: Kun 6% kvinder i bestyrelser uden familiedominans

Publiceret 9. august – boganmeldelse af Peter Horn

Resumé:  En gruppe af forskere, lektorer og professorer med Niels Westergård-Nielsen som redaktør har på CBS udgivet bogen ”Danske bestyrelser og deres medlemmer – hvem bestemmer i de danske selskaber?” Det gør de 85.000 danskere, der er medlem af mindst en bestyrelse – direkte eller indirekte. Bogen skal kvalificere debatten om de 99 procent, der som virksomheder ikke er børsnoterede, fremgår det af oplægget. Diversiteten er fortsat yderst begrænset – og over 17 år har der ikke været ændring i kvindernes repræsentation: ”Udvikling er en voldsom overdrivelse, idet det er svært at få øje på nogen ændring,” noterer forfatterne.

Der er i Danmark 41.000 bestyrelser for aktie- og anpartsselskaber, og 85.000 mennesker i Danmark er medlem af mindst en bestyrelse. Det ville svare til, at næsten hele befolkningen i Herning Kommune havde en bestyrelsespost. Men hvem er disse mange personer, hvilke kvalifikationer har de? Hvor mange af dem er kvinder? Hvad får de i honorar? Hvorfor har nogle virksomheder bestyrelser og andre ikke? Og hvad får en virksomhed egentlig ud af at have en bestyrelse? De spørgsmål rejser en gruppe forskere med professor Niels Westergård-Nielsen som redaktør i en ny bog fra Center for Corporate Governance på CBS, ”Danske bestyrelser og deres medlemmer – hvem bestemmer i de danske selskaber?” (134 sider, 250 DKK, ISBN: 9788797213308, CBS ).

”Den tid er forbi, hvor bestyrelsen var et nikkeorgan”

”Af mediernes begrænsede fokus på bestyrelsesarbejde, rettes størstedelen på de danske børsnoterede aktieselskabers bestyrelser. Disse bestyrelser udgør kun 1 procent af det samlede danske landskab af bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer. Om de resterende 99 procent synes kendskabet at være begrænset. Et hold af forskere ved Center for Corporate Governance ved Copenhagen Business School har i denne bog sat sig for at undersøge forholdene i det danske selskabslandskab. Bogen har til formål at kvalificere debatten, så den fremover kan foregå på et mere kvalificeret grundlag, hvor viden ikke begrænses til det lille antal børsnoterede selskaber, som dominerer i medierne,” fremgår det af foromtalen.

Bogen gennemgår godt og grundigt datamaterialet med de danske virksomheder, ejerskabsforhold og relationer mellem ejere, bestyrelser og direktioner. Den vinder ingen priser for sin underholdningsværdi, men er et godt og sobert redskab for de personer blandt virksomhedsejere, bestyrelsespersoner og erhvervsledere, der vil danne sig et overblik over dansk erhvervslivs sammensætning på dette område. Den har tillige et hip til diversiteten i bestyrelserne – som jo ikke udelukkende handler om køn, men også om bl.a. erhvervsbaggrund, international erfaring, bestyrelseserfaring i øvrigt, uddannelsesmæssig baggrund, aldersmæssig sammensætning og digital erfaring.

Bogen understreger samtidig, at den tid er forbi, hvor en direktør kunne bestemme alt i virksomheden og ”hvor bestyrelsen blev betragtet som et nikkeorgan”. I dag skal direktøren dele lederskabet med bestyrelsen, der skal afstikke kursen ud fra sine sammensatte kompetencer, samtidig med at den ”udøver sin rolle som ejerens kontrollant af ledelsen”. Ejerne kan sammenlignes med skibsredere, der udvælger sine kaptajner til at finde vej – og som derefter ansætter de styrmænd, der bedst kan finde vej efter kursen, så skibene kommer sikkert i havn.

Ifølge bogen er der i Danmark (2016) 223.785 aktive virksomheder og 507.233 inaktive virksomheder, hvoraf hele 263.757er enkeltmandsvirksomheder. Blandt de aktive er der 30.000 aktieselskaber og 114.000 ApS, i alt 143.000 selskaber.

”Når man taler kvinder i danske bestyrelser, er ordet udvikling nok en voldsom overdrivelse”

I bogen konstateres, at ”der er skrevet og sagt meget om fordelingen mellem mænd og kvinder i danske bestyrelser. I Figur 2.8. har vi beskrevet udviklingen i andelen af kvinder, er sidder i danske bestyrelser. ”Udvikling” er dog en voldsom overdrivelse, idet det er svært at få øje på nogen ændringi andelen over en 17-årig periode. Den ligger simpelthen fast mellem 25 og 26 procent.

Bogen: ”Ser man nærmere på de kvindelige bestyrelsesmedlemmer, viser det sig, at rigtig mange er i familiedominerede bestyrelser, og kun godt 6 procent af alle bestyrelsesposter, som er besat af kvinder, er i bestyrelser, som ikke er familiedominerede”.

”Ejerskab kan være afgørende for bestyrelsespost”

I bogen forklarer forfatterne, at ejerskab blandt kvindelige og mandlige bestyrelsespersoner kan være udslagsgivende for antallet af bestyrelsesposter, fordelt på køn. Ved en ejerandel på over 50 procent udgør kvinder 7% og mænd 17%, ved 5-49% er andelen hhv. 20% og 28% og under 5% hhv. 73% og 56%, svarende til i alt 25.364 kvinder og 102.522 mænd. Det fremgår således, at hovedparten af alle kvinder (73 procent) ikke er i en bestyrelse på grund af deres ejerandel, mens det i højere grad er tilfældet for mændene: ”Det er formentlig et overset aspekt af diskussionen omkring kvinders adgang til bestyrelseslokalerne.”

Læs mere: Danske-bestyrelser-og-deres-medlemmer