RAPPORTER & ANALYSER

Efter 16 år som forbundskansler:
ANGELA MERKELS STÆRKE EFTERMÆLE

Resumé: Hun har været beundret og skarp kritiseret. Det tyske Handelsblatt har analyseret udlandets syn på Merkel-æraen og Merkels betydning for løsning af de mange internationale opgaver. Læs om meninger om den afgående kansler fra Athen, Rom, Washington, London, Moskva, Istanbul og Tel Aviv.

Holdningen i de mange tv- og radio-kommentarer, avisartikler og i SoMe lader ingen i tvivl. Angela Merkel har som tysk forbundskansler gennem 16 år formået at holde fokus på bolden og ført en rationel og fornuftig politik, der har sikret Tyskland en klar, ledende position i EU.

Om det så gælder finanskrise, Eurokrise, flygtningekrise eller sidst corona-pandemien har Merkel nøgternt håndteret og overvundet problemerne. Det har vakt genklang selv hos vanskelige statsledere som Ruslands Vladimir Putin, Tyrkiets Recep T. Erdogan og også USA daværende præsident Donald Trump, noterer den største tyske erhvervsavis Handelsblatt. Merkel var den første kvindelige kansler – og også den første af østtysk herkomst til at beklæde embedet.

Der er dog også kritiske røster. Blandt dem britiske The Economist, der går i rette med Merkel-æraens ”selvtilfredshed” og amerikanske Wall Street Journal, der beklager, at forholdet over Atlanten er tydeligt dårligere end før Merkel trådte til.

Officiel CV for Angela Merkel: Biography (bundeskanzlerin.de)

Læs hele Handelsblatt-analysen (på tysk) her:

Angela Merkel: So blickt das Ausland auf die Bundeskanzlerin (handelsblatt.com)